Rigmanden Peter Stubkjær, manden bag Siemens Wind Power, har tjent en halv mia. kr. over de sidste to år, og de skal bruges på opkøb af ejendomme og danske virksomheder.
Milliardæren fra salget af vindmølleselskabet Bonus Energy, Peter Stubkjær Sørensen, der blev milliardær på salget vindmølleselskabet Bonus Energy til Siemens i 2004, melder sig klar til opkøb af danske virksomheder. Det skriver dagbladet Børsen.
Efter en gigantisk øretæve i 2008, hvor finanskrisen rev over en halv mia. kr. ud af den personlige formue i Stubkjær A/S, har to års solide overskud nu lagt så mange penge i kassen, at der nu varmes op til investeringer.
I regnskabet for Stubkjær A/S henter Peter Stubkjær Sørensen 208 mio. kr. ind efter skat efter at have scoret 290 mio. kr. året før. Dermed er hullet fra kæmpetabet i 2008 fyldt op igen.