Rentokil Initial – en af verdens førende virksomheder inden for skadedyrskontrol og hygiejneservice – har valgt Kudos Kommunikation som PR-bureau i Danmark. Samarbejdet skal øge kendskabet til brandet samtidig med, at der skal skabes en mere forretningsorienteret profil. Desuden skal der trækkes på synergier i Kudos Kommunikations stærke nordiske netværk, lyder det.

– Vi har store forventninger til samarbejdet med Kudos Kommunikation. I pitch-processen udviste de en umiddelbar og stor strategisk forståelse for vores forretning og udfordringer, siger Martina Peters, Nordics PR & Communications Coordinator, Rentokil Initial.

– Samtidig overbeviste de ved at omsætte denne indsigt til kreativ kommunikation, der kunne rykke ved Rentokil Initials brand. Sidst men ikke mindst, stillede Kudos Kommunikation op i et stærk nordisk samarbejde, hvor vi afgjort ser synergier i såvel administration som kreativ sparring på tværs af regionen.

Samtidig med Danmark har Rentokil Initial valgt nye bureauer i resten af Norden. Alle de valgte bureauer er en del af Kudos Kommunikations netværk af uafhængige Nordiske partnere, der blandt andre tæller Westmark Information i Sverige, Coxit i Norge og Cocomms i Finland. 

– Rentokil Initial er en fantastisk kunde for Kudos Kommunikation. Ikke alene er det et fantastisk brand og en spændende virksomhed. Men opgaven med at etablere, især Initial som brand, er også utroligt spændende, siger Jonas Rugaard, partner i Kudos Kommunikation.

– Desuden viser det, at et nordisk netværk af uafhængige bureauer sagtens kan hamle op med etablerede, faste bureaupartnerskaber og tilbyde samme fordele i form af kreativ og administrativ synergi, men stadig beholde deres unikke kultur og kompetencer i de enkelte lande.

Kudos Kommunikation er et ungt kommunikationsbureau, der har oplevet en støt stigende vækst ved at fokusere på målgruppe orienteret kommunikation og et stærk netværk af samarbejdspartnere, der slår bro mellem kommunikation og marketing, digitale medier og traditionel PR.

Kudos Kommunikation er stiftet af to erfarne kommunikationsfolk, Jonas Rugaard og Martin Lund Nielsen, der begge har mere end 16 års erfaringer fra internationale PR-bureauer.