I Republica har man svært ved at få armene ned.
Danmarks 10. største bureau, der netop er i gang med at udvide medarbejderstaben med 20-25 pct., har samlet nogle betydelige reklamebudgetter op, foreløbig for en 2-årig periode.
– Vi er utrolig stolte over, at nogle af Danmarks største marketingbudgetter lander hos os. Det er et kvalitetsstempel, der viser os, at effektiviseringen af vore ydelser virker, siger Kenneth Pedersen, adm. dir. i Republica.
Irma har tidligere benyttet Republica, men er nu tilbage igen:
– Republica tager avismediet alvorligt. De er systematiske og detaljeorienterede, og så er det en fordel, at huset har erfaring med produktion af tilbudsaviser, siger Gitte Matzen, marketingchef i Irma.
Også marketingchefen i Kvickly og Kvickly xtra, Carina Neergaard, er glad for det nye samarbejde.
– Vi er utrolig glade for den fornyelse af vor taktiske kommunikation, Republica er med til at sikre. Derudover ser jeg er klar fordel i, at alle Coop’s detailkæder nu er samlet under et marketingtag. Jeg tror, det på sigt vil skabe både kontante og kvalitative fordele, vurderer Carina Neergaard.
Kenneth Pedersen mener desuden, at det er Republicas satsning på resultatorienteret markedsføring, der nu kommer bureauet til gode. Ikke overraskende er han taknemmelig for at have landet de fem største Coop-kæder i kundeporteføljen.
cwl