Republica har længe haft fokus på mobilmarketing og har bl.a. været med til at udvikle mobile løsninger for Tuborg, Irma, Carlsberg, Masterfoods og Coca-Cola.
Nu sætter bureauet gennem Storelab dog endnu mere fokus på det mobile område og det sker gennem et strategisk samarbejde med Responsfabrikken i hele Norden. Udover afholdelse af seminarer om området vil der også blive afholdt inspirationsmøder hos Republica i Oslo og Stockholm, hvor udvalgte kunder bliver inviteret.
Republica vil desuden fokusere på at udvikle branchespecifikke rapporter, som vil indeholde basic know-how om mobile marketing, branchespecifikke cases og idékatalog som inspiration til fremtidigt udviklingspotentiale.
– Vi er sikre på, at 2005 bliver gennembrudsåret for mobiltelefonen, da det er den kommunikationskanal, der har kortest vej til forbrugernes købsbeslutning, siger Kim Bruno-Lindby, direktør i Storelab.