Amerikanske retail-eksperter forudser at “e-business“ i løbet af de næste 5 år vil overtage omkring 25% af detailomsætningen. Alene i de sidste 6 måneder af 1998 voksede salget af produkter via Internet med 200% og de finansielle eksperter hos revisonsfirmaet Ernst & Young anslår at den samlede “e-tailing“ vil eksplodere fra mellem 10-13 mia. $ i 1998 til ca. 103 mia. $ i 2003.
Disse prognoser understreges af at antallet af internet-brugere fordobles hver 100. dag og det skønnes at der i dag er ca. 80 mio. on-line i USA. Hvor mange der er på verdensplan er umuligt at sige, men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at dette globale informationsnetværk får stor betydning for den måde vi lever på og dermed den måde hvorpå varer og serviceydelser afsættes på.

MANGE VINDERE OG MINDST LIGE Så MANGE TABERE
Eksperterne spår at computerbranchen vil gå en lys fremtid i møde. Allerede i dag sælges der meget udstyr over nettet. Et eksempel er Dell computer, der sælger for 10 mio.$ i gennemsnit pr. dag eller ca. 90.000,- kr. i minuttet.
Andre brancher hvis produkter passer umidelbart til salg på nettet er bøger, musik, video, tøj, eksotiske fødevarer og produkter med et vist teknologiindhold. Det skal bemærkes at Amazon.com der måske er en af de bedste kendte sites endnu ikke tjener penge på handel med bøger og videos.
På internettet er kommunikationen mere eller mindre vendt på hovedet – endnu. Kunderne på nettet søger selv efter de informationer de skal have modsat den “analoge“ hverdag hvor stadig flere annoncer og andre reklamer forsøger at fange vores opmærsomhed.
Hver dag modtager en amerikaner i gennemsnit ca. 3.000 reklamepåvirkninger – hvor mange tror du de kan huske når de går i seng om aftenen?
Hvor mange tilbud tror du de kan huske? Hvor mange tror du de synes har været så gode at de vil prøve produktet?
De hele flyder formentlig mere eller mindre sammen. Internettet tilbyder mulighed for at afsætte i princippet de samme produkter men på en måde som er generisk meget forskellig og derfor i virkeligheden langt mere interessant.
Internettet tilbyder muligheden for at give forbrugeren en frihed til at få lige det de vil have lige præcist hvornår det passer dem. Du kan så at sige skræddersy din egen service som du vil have den.
Forestil dig at f.eks Føtex havde en hjemmeside hvor du kunne klikke dig ind dagen før du skulle have gæster og bede om menuforslag til 6 personer til en samlet pris på 600,- kr. Straks fik du 10 forslag med opskrift og det hele. Du kunne så vælge en, printe opskriften ud, opgive dit dankort-nummer og hvornår du ville have varene leveret til døren eller hvornår du havde tænkt dig at komme forbi “føtex 24-timers pick-up“.

DEPARTURE TIL DE TRADITIONELLE REJSEBUREAUER
Blandt taberne bliver i første række rejsebureauerne. Hvem har brug for dem hvis man selv kan planlægge og bestille sin rejse hurtigere, bedre og billigere via nettet præcist når man har lyst til det.
Der findes i dag forskellige søgemaskiner, blandt andet AOL (American On-Line), der scanner de tilmeldte homepages for lige præcis det produkt eller den serviceydelse man søger og i løbet af få sekunder lister en række muligheder op, hvorefter man kan vælge den som passer en bedst.
De rejsebureauer som vil overleve er de som forstår at tilbyde meget mere end rejsen fra A til B og et hotelværelse i den anden ende af billetten. De bør forstå at integrere den simple booking med totaloplevelsen.
Lav en butik hvor man kan få det hele lige fra rejsen, til uddannelsen om den location man skal til, trekkingudstyret, Iridium telefonen så man kan ringe hjem uanset hvor man er på kloden o.s.v

DEN GLOBALE FORBRUGER
Med nettet er vi på vej mod en ægte global forbruger der shopper hvor han eller hun kan finde den vare de leder efter. Alt vil på nettet være “instant“. Alle vil have mulighed for at købe det samme på samme tid.
Det er interessant at bemærke at folk der handler på internettet ikke kan sættes i bås. Min egen opfattelse har været at det nok primært er unge studerende, men de amerikanske undersøgelser peger på at der ikke er nogen signifikant overvægt af unge. Generelt kan man sige at de er lidt bedre uddannet end gennemsnittet, der er lidt flere mænd end kvinder og de har lidt flere penge end gennemsnittet. Endvidere er det værd at bemærke at mange af cyber-space shopperne er villige til at betale en lidt højere pris for den convinience det er at handle på nettet.

HVAD GøR VI NU?
Detailhandleren står altså overfor en langt større udfordring end de “skrækkelige storcentre“ som Auken heldigvis har fået stoppet den videre udvikling af. Dertil kommer truslen om at mærkevareproducenterne kunne få den tanke at lave deres egen home-shopping side.
Hvad ville der for eksempel ske hvis Nike begyndte at sælge alle deres produkter via nettet til en pris der var mellem deres salgspris til detailledet og den normale udsalgspris. Altså med en større avance som ville være mere end nok til at dække alle former for fragt, retur, superservice m.v.?
Få nogle bud på hvordan man tager denne udfordring op i næste artikel “What’s in it for me?“ som bringes i næste nummer af Markedsføring.