Guldkornet er en kreativ pris givet af kreative til kreative. Den Glade Seer er en mini Gallup analyse (500 personer i alderen 13 til 70 – halløj, det er da en præcis målgruppe!). Børsens Reklamebarometer er en lidt større Greens analyse, ligesom Markedsførings Karakterbogen, bortset fra at her er det ACNielsen AIM, der står for analyse-tallene, og man har suppleret med et ekspertpanel. Det skulle vel være til at regne ud, at der er endog temmelig store chancer for, at resultaterne af fire så forskellige bedømmelsesmetoder ofte vil falde forskelligt ud.
Alligevel er Jacob Hastedt fra Bates i Politiken søndag den 4. marts irriteret over, at DSBs Harry og Bahnsen ikke er nomineret til et Guldkorn, på trods af at den har ligget nummer et på “Den Glade Seer“ i fem måneder. Jeg kan da til dels forstå frustrationen – jeg har selv været med til at lave en film for DSB S-tog, der fik fem stjerner ud af fem mulige i Børsen, uden at den derfor blev nomineret til Guldkornet. Men Jacob Hasted mener, at Guldkorns juryen ser sig blind på, at filmene skal være originale og nyskabende, og at juryen også bør se på salgseffekt og den almindelige forbrugers smag.
Nu giver jeg ikke meget for den almindelige forbrugers smag, og heller ikke for Guldkorns juryens – de er jo begge fuldstændig uberegnelige. Og det er vel klart, for der erjo tale om at dømme ud fra personlig smag, og det kan da være irriterende, når vi til hverdag arbejder med helt andre målestokke. Men Guldkornet er nu altså en kreativ pris. Så Jacob Hastedt og vi andre må nok se i øjnene, at det er lige så uretfærdigt, når en reklame bliver bedømt af 500 almindelige forbrugere i alderen 13 til 70, som når bedømmelsen kommer fra en Guldkorns jury. Priser og mini-analyser bidrager kun til underholdningen og karrieren. Vi, som ikke er nominerede til at vinde Guldkorn, må finde retfærdigheden et andet sted – indtil en af vores film bliver nomineret – for så er der jo pludselig retfærdighed til igen?

PS. Jeg deltog i øvrigt sammen med en tidligere kollega Henning Schwartz i Creative Circles stiftende generalforsamling engang i tidernes morgen. Der skulle vi bl.a. komme med forslag til hvad CCs nye pris skulle hedde. Vi foreslog “Guldkalven“ efter den falske gud, der blev danset om, da Moses blev lidt for længe væk på sin tur efter de 10 bud. Det forslag faldt ikkei god jord – men det ville nu havde klædt CC at vælge et kreativt, uhøjtideligt og selvironisk navn til sin pris, som vi jo alle sammen inderst inde godt ved, ikke er den eneste og sande gud.