Der er ikke behov for at revidere retningslinierne til bureaukonkurrencerne, der blev udarbejdet af DRRB og Dansk Annoncørforening for 10 år siden. Det er de to parter blevet enige om efter, at de har gennemgået retningslinierne.
– Problemet ligger ikke i retningslinierne, men i kendskabet til dem, siger Eva Tufte, direktør i Dansk Annoncørforening. Begge foreninger har meldt ud, at de fremover vil informere deres medlemmer om retningslinierne, når de deltager i bureaukonkurrence.
– Men et er at kende til retningslinierne, noget andet er hvad er der sker bagved, når konkurrencen er i gang, siger hun.
Dansk Annoncørforening er derfor gået i gang med at arbejde på at skabe en anbefalet proces på området. Arbejdet er inspireret af den norske annoncørforening, ANFO, som har skabt en ”best practice” for hvad annoncører skal gøre, når de skal vælge nyt bureau.
Eva Tufte forventer, at Dansk Annoncørforening kan have anbefalingerne færdig inden for de næste par uger
jür