Rettergangen forventes at vare dagen igennem, men i morgen tirsdag er sat i reservere, så man er sikker på at have tid til, at sagen kan afsluttes med en dom. En dom, der dog som altid i fogedretssager er en foreløbig og skal følges op af en egentlig retssag.
Sagen er anlagt af Danske Dagblades Forening, som mener, at nyhedssøgetjenester som Newsbooster uretmæssigt udnytter andres materiale på nettet.
– Vi er ikke imod dybe links som sådan. Men det kritisable er, når man udnytter dybe links på et systematisk grundlag og driver forretning ud fra noget stof, som er frembragt af andre, siger Ebbe Dal, direktør for Danske Dagblades Forening til Ritzau.
Omvendt mener Newsbooster, at man faktisk gør netaviserne en tjeneste ved at pege på deres historier.
-Vi sender 100 procent loyalt vores brugere videre til avisernes hjemmesider. Jeg forstår ikke, at dagbladene ikke er taknemmelige over, at vi øger besøgstallet på deres hjemmeside. Vi tager ikke noget fra dagbladene, siger redaktør Nicolai Lassen til Ritzau.