Søndagsavisens stifter, Richard Bunck har meddelt fondsbørsen, at han d. 2. april næste år vil trække sig som adm. dir. for selskabet. Ny chef for mediekoncernen bliver viceadministrerende direktør Mads Dahl Møberg Andersen.
Over for Børsen Online begrunder Richard Bunck sin fratræden med et ønske om at kunne være mere selektiv i de arbejdsopgaver og forpligtigelser, han ønsker at påtage sig.
Richard Bunck vil fortsat have sin gang på hovedkontoret i Søborg, hvor han vil være sparringpartner for ledelsen. Han fortsætter desuden i bestyrelsen for selskabet.
Søndagsavisen har her i efteråret været gennem en del turbulens, fordi den stærkt indtægtsgivende distributions-forretning, Forbrugerkontakt, er blevet hårdt angrebet af Post Danmark. Posten har hugget distributionen af tilbudsaviser for Coop, Superbest og Spar – i alt over 500 mio. aviser årligt – fra Forbrugerkontakt. fin