Livsstilshuset Illum nøjes ikke med traditionelle plakater i deres nye outdoor kampagne. De er gået skridtet videre og har hængt rigtige jeans i 12 af Københavns allermest synlige abribus’er. Budskabet i den nye kampagne er, at stormagasinet har ikke mindre end 37.821 forårsnyheder på hylderne. Og udover at vise rigtige produkter i abribus’erne, er flere tusinde af nyhederne inde i livsstilshuset mærket med små skilte med teksten ”1 af 37.821 forårsnyheder.”
Kampagnen er udviklet i samarbejde med AFA JCDecaux og deres faste reklamebureau, Robert/Boisen & Like-minded.