Hvis man har mod og lyst til at besvare spørgsmål vedrørende præstationsfremmende midler, er der en stilling ledig, som pressechef på cykelholdet Team Saxo Bank, der ejes af Bjarne Riis.
Brian Nygaard har nemlig valgt at forlade holdet og Bjarne Riis efter otte år. Det skriver bt.dk.
I den tid har Brian Nygaard både skulle lære Bjarne Riis at agere sig i pressen, samt håndtere dennes dopingindrømmelser, Ivan Bassos indblanding i Puerto-sagen, samt mistankerne mod Fränk Schleck vedrørende en pengeoverførelse til førnævnte doktor Puerto.
– Det er ikke uden vemod og varme følelser, jeg forlader Bjarne og holdet. Det har været en stor del af mit liv gennem de seneste otte år at have med cykelholdet at gøre, siger Brian Nygaard, der er uddannet cand. mag i filosofi.
Men det er ikke cykelsporten Brian Nygaard flytter fra. Han fortsætter nemlig som pressechef på det nyoprettede britiske cykelhold ”Team Sky”.
ac