Lasse Rimmer er tidligere vært på TV 2, og arbejder til daglig som morgenvært på den konkurrerende radiostation Radio 100FM. Han mener, at ledelsen har grebet både stationens fødsel og relancering forkert an. Det skriver mediawatch.dk i dag.

Rimmer kritiserer radiostationens ledelse – og dermed altså den tidligere Venstre-politiker Jens Rohde – for at være gået i luften med en alt for ukonkret målgruppe og et alt for kraftigt fokus på stationens værter frem for indholdet – og for nu helt at have opgivet strategien om at lave anderledes radio.

Især stationens aktuelle relancering får hårde kommentarer med fra Rimmer.

– En professionel direktør havde truttet ren røv i en sammenhængende pressefanfare: Ny musik, nye jingler, ny strategi for programindhold med mere fokus på lytteren, og en ny programplan med et par værtsrokader, skriver radioværten i et kommenterende indlæg på sin hjemmeside.

Rimmers læsere på bloggen holder sig heller ikke tilbage:

En debattør skriver således følgende:

– Selve den øverste chef var tidligere teenageradiovært på en jysk lokalradio, og man forventede, at han derfor kunne drive TV 2 Radio til succes. Men det har vist sig, at hans ansættelse ville svare til at hyre et tidligere avisbud til jobbet som chefredaktør…

sit