Fra 6. september går Klaus Riskær Pedersen og hans firma CopyGene på TV2 med en reklame-kampagne, der skal lokke vordende forældre til at tilmelde sig CopyGene’s service med at indsamle og nedfryse stamceller fra nyfødtes navlestreng til eventuel fremtidig behandling af sygdomme hos barnet, skriver Berlingskes Nyhedsmagasin.
Hidtil har CopyGene markedsført sig på nettet og det har skaffet firmaet tre procent af alle nyfødte danskere som kunder. Nu skal reklame-kampagnen på TV2 for alvor udbrede budskabet blandt danskerne.