Nye mistanker mod Klaus Riskær Pedersen involverer flere direktører i hans selskaber. Den fallerede og bedrageridømte tidligere finansmand er ifølge dagbladet Børsens oplysninger netop blevet genstand for en ny politimæssig granskning, der ikke blot omfatter ham selv, men også fire direktører i hans selskaber. Ifølge avisens oplysninger gælder det Sus Sørensen, der var adm. direktør i Riskær-selskabet Hjemmehjælpen ApS fra 2009 frem til 12. juli i år, samt Camilla Petersen, der siden 19. april i år har været direktør for selskabet Hjemmehjælpen Danmark ApS.
De to kvinder figurerer ligesom Klaus Riskær Pedersen i en indberetning om muligt strafbare forhold, som fredag landede på bordet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, kaldet bagmandspolitiet.  Indberetning er udarbejdet af advokat John Korsø Jensen fra Manzanti Andersen Korsø Jensen & Partnere, der er kurator i Riskærs seneste konkursbo, investeringsselskabet Furesøhøj ApS.
Børsen side 4-5.