De gyldne tider i TDC er ved at være forbi, lyder meldingen fra Eva Berneke, koncerndirektør og ansvarlig for TDC’s erhvervsforretning.
– Der er opbrud i TDC. Fornemmelsen er, at vi er kommet dertil, hvor den rejse, som TDC har været på med at effektivisere og skære i omkostningerne, ikke er holdbar meget længere. Vi har skåret ind til benet, men vi er også i gang med at skære en lille smule i benet, udtaler Eva Berneke.
Få dage efter Eva Bernekes opsigelse meddelte Anders Jensen, koncerndirektør i TDC og CMO, at han – uden et nyt job på hånden – også er på vej væk. Dermed har TDC på mindre end otte måneder mistet tre topdirektører, idet tidligere koncerndirektør Martin Lippert forlod TDC sidste sommer.
Epn.dk