Med oprettelsen af et joint venture mellem Thomson Multimedia og Charlton Communications Plc, er der åbnet op for køb af Circuit A, RMB Cinema og RMB International i Europa. Opkøbet giver Thomson og Charlton en solid base indenfor biografreklamer i blandt andet Danmark, Frankrig, Belgien, Italien og ni andre europæiske lande.
– Dette joint venture vil arbejde med både biograferne og annoncørerne. Reklamer i biograferne er en profitabel og voksende forretning, som vil give os et solidt fundament til at udvikle næste generation af digitale services i biograferne, siger Lanny Raimondo, senior executive vice president, Digital Media Solutions for Thomson Media.
Det nye joint venture selskab har et ejerforhold på 50% til Thomson og 50% til Charlton. Og vil komplementere det amerikanske joint venture – Screenvision – som er ejet af Thomson og Charlton i fællesskab.