Den amerikanske miljøforkæmper Robert F. Kennedy Jr. og hans familie bliver modeller for GANTs forårskollektion 2006. Modehuset’s nye kampagne lanceres i mere end 60 lande verden over – blandt andet i Danmark.
Robert F. Kennedy Jr. er en førende miljøadvokat og formand for miljøorganisationen Waterkeeper Alliance – organisationen arbejder for at beskytte og bevare verdens vandmiljø.
GANT har tidligere haft kontakt til Robert F. Kennedy Jr., da han i 2001 indviede GANTs butik i New York. I forbindelse med forårskampagnen 2006 bærer Robert F. Kennedy Jr. og hans familie GANTs tøj.
GANT har tidligere sponsoreret både America’s Cup og Volvo Ocean Race. Virksomhedens for vand stammer fra dens rødder på den amerikanske østkyst, og mange af virksomhedens kunder elsker havet og livet til søs.
GANT er et globalt varemærke, der kombinerer amerikansk afslappethed med europæisk elegance. GANT blev grundlagt i 1949. I dag er GANT repræsenteret i 67 lande, og der findes 220 GANT-butikker.
I Danmark har GANT en årlig detailomsætning på ca. 250 mio. danske kroner. Danmark var blandt de allerførste lande, hvor GANT begyndte sit forhandlernetværk. Det var i starten af 80’erne.
Detaljer omkring kampagnen og samarbejdet mellem GANT og Robert F. Kennedy Jr. offentliggøres på en international pressekonference i Stockholm den 19. januar 2006.