Løssalget i kioskerne skal boostes, lyder det fra det hæderkronede 41 år gamle rock-magasin Rolling Stone.
Derfor bliver magasinet fra oktober publiceret i et mindre format, så det passer bedre ind på løssalgshylderne. Det skriver New York Times.
Magasinet, der udkommer hver anden uge, sælger alene i USA 1,4 mio. eksmeplarer i abonnement, men løssalget er faldende, og det skal det nye format altså nu rette op på.
Udgiveren Jann Wenner, Wenner Media, siger til avisen, at han har haft et noget ambivalent forhold til beslutningen, men udtaler samtidig, at ”det eneste, vi får ud af det gamle format, er nostalgi”.
Rolling Stone er gennem årene blevet kendt for at fostre en række talentfulde journalister, herunder Hunter S. Thompson, ligesom den verdenskendte fotograf Annie Leibovitz har skudt en stribe berømte cover-billeder til magasinet.
sit