I 70’erne kylede han tv-apparater ud gennem vinduerne i hotelværelser verden over – for det var ligesom et must, når man var rockstjerne dengang.
I de senere år er han, som så mange andre musik- film- og andre stjerner blevet reklamefilm-stjerne, og lige nu, fortæller
guardian.co.uk, er han aktuel i en reklamefilm for Sony Bravia.

Den skal overbevise de britiske forbrugere om, at der er mere ræson i at få en byttepris på op til 1.250 kroner for sit gamle tv, når man køber et nyt –  i stedet for at kyle det gamle ud af vinduet.

Anledningen til at køre kampagnen er ifølge Sony UK’s marketingchef Matt Coombe, at briterne overgår til digitalt tv-signal i 2012.
Ud over Alice Cooper selv optræder en ældre roadie og en tidligere manager i filmen, som kører til tonerne af Coopers legendariske nummer ”Poison”.

Og han må jo være glad for tv-apparater, den gamle rock-fætter, for det er såmænd ikke mere end et års tid siden, at han reklamerede for ….Samsung.