Rød bloks klimaplan vil give et hul på mange milliarder om året i statskassen, når afgifter på benzin, fyringsolie og naturgas ikke længere skæpper i statskassen, skriver dagbladet Børsen.
Regningen udskrives med det samme og vokser til mellem 21 og 47 milliarder kroner årligt frem til 2050, men de største udgifter ligger frem til 2035, når elproduktionen skal være helt fossilfri.
Det viser en beregning fra Finansministeriet, der forklarer spændet fra 21 til 47 milliarder kroner med forskellige scenarier for, hvordan energiforbruget og priserne på grøn energi udvikler sig.
Børsen.dk