Raslebøsserne skal i sving for Dansk Røde Kors.
Derfor sparker nødhjælpsorganisationen en skolestafet, hvor unge studerende, der går på gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse kæmper om skaffe flest indsamlere til den store indsamling i oktober.
Vinderklassen belønnes med gratis armbånd til Roskilde Festival. Det skriver gaffa.dk.
Dansk Røde Kors og Roskilde Festival har samarbejdet i mange år, og festivalens talsmand Esben Danielsen siger om skolestafetten:
– Roskilde Festival har valgt at indgå i et samarbejde med Røde Kors omkring Skolestafetten, fordi vi synes godt om kampagnens formål. Stafettens kombination af humanitært arbejde og kulturtilbud til unge passer godt sammen med Roskilde Festivals måde at arbejde med holdninger og donationer på, siger Esben Danielsen.
Den vindende klasse får også mulighed for at høre en koncert fra podiet på festivalens Orange Scene.
ac