Bastard Film, som er medproducent på filmen om Blekingegadebanden, har netop præsenteret et regnskab med højrøde tal på bundlinjen. Årets resultat er minus 1,97 mio. kr., mens egenkapitalen er i underskud med mere end én mio. kr. Den kortfristede gæld løber op i 24,9 mio. kr. Selskabet har sat en række tiltag i gang, der skal hjælpe på den elendige økonomi – blandt andet er samtlige medarbejdere gået fem pct. ned i løn, mens de fire stiftere går syv pct. ned. I alt skal der spares 1,9 mio. kr. i løbet af det næste år. Blandt årsagerne til de dårlige regnskabstal er massive investeringer i det forløbne år – blandt andet i filmen om Blekingegadebanden. Sammen med andre igangværende arbejder forventes den at blive til indkomst, når projekterne er færdige.
Berlingske Medier&Marked s10