LOS ANGELES: Historiefortælling udmærker sig som bekendt ved at kunne røre ved folks følelser.

Det var også tilfældet på andendagen af Adobe MAX, der således stod i historiefortællingens tegn med besøg af en række internationalt anerkendte historiefortællere, som inden for hvert sit felt har gjort storytelling til deres levevej.

En af dem er fotojournalisten, Amy Vitale, som har rejst verden rundt med sit kamera. Hun vurderer, at vejen til berømmelse skyldes høj grad af empati.

Empatien skaber ifølge Amy Vitale langt tættere forhold til de mennesker og omgivelser, som hun portrætterer. Hun opfordrer desuden til at lade kreativiteten råde og i øvrigt undgå at lade sig styre af, hvad andre mener, er muligt og ikke muligt.

– For meget tunnel-syn dræber den kreative proces, fastslår Amy Vitale. Hun mener, det er misforstået, hvis hendes fortællinger bliver opfattet som et eventyr. Det er mere et spørgsmål om at komme tæt på – hvilket gælder uanset, om det er det ene eller det andet, hun portrætterer.

Forener folk

Det mener hun i øvrigt kan overføres til lidt af hvert, for som hun fremhæver, udmærker historier sig ved at kunne samle folk, selvom hun er bevidst om, at der kan ske det modsatte.

Et godt eksempel herpå, er filmmageren og dokumentaristen, Lee Hirschs The Bully Project, som kæmper for at komme mobning til livs. Der er således tale om bevægelse, som især har opnået stor tilslutning, efter Lee Hirsch lavede dokumentarfilmen Bully, der er en hjerteskærende beretning om livet for de ofre, der bliver udsat for mobning.

Og der var da heller ikke et øje tørt i The Nokia Theatre, da Lee Hirsch viste et klip fra sin film og efterlod publikum i dyb tavshed, hvilket var en overraskende drejning, eftersom publikum ellers har for vane at huje og heje under konferencen.

Men der var nu også historiefortællere med fra den anden ende af skalaen. En af dem var såmænd selveste “Weird Al” Yankovic, der formentlig er bedst kendt for at portrættere Michael Jackson og en lang række andre kendte personer.

Sjov og alvor

Til de flestes overraskelse er “Weird Al” uddannet arkitekt, men som man selv udlagde det, så tog komedien bare over og fortsætter den dag i dag derudad, hvor han nyder stor tilslutning fra sine fans via sociale medier.

For ifølge Al Yankovic har sociale medier fungeret som en naturlig forlængelse af det, som han har gjort igennem hele sin karriere. Man kan vel groft sagt sige, at Al Yankovic var forud for sin tid, da han i princippet var ophavsmand til 80’ernes svar på YouTube-videoen. 

Et andet løsgående missil var illustratoren Jason Seiller, som bl.a. har lavet forsider for Time Magazine og flere andre anerkendte magasiner.

Selvom Jason Seiller både mestrer karikatur og illustrationer med nærmest fotografisk præcision, er han dog ydmyg for håndværket. Han fastslår, at det kreative håndværk ikke alene kan blive udført med digitale remedier, men netop kræver tusindvis af timer for at kunne udføre et håndværk til perfektion.

Desuden fremhæver han, at man som kreativ også indimellem skal træde et skridt tilbage, og tage sig tid til at se på værket.

Jason Seiller henviser i den forbindelse til sit arbejde med at illustrere paven til Time Magazine. Her tog det ham eksempelvis en hel dag at tegne pavens halskæde, netop fordi alle detaljer skulle med. Og netop sansen for detaljerne, er præcist det, som er medvirkende til for at lave en levende fortælling, forsikrede Jason Seiller og mener i øvrigt, at det gælder uanset, om man er fotograf, filmmager eller illustrator. Det er deltaljerne, der rører ved folk.