Drengerøv, blærerøv, røvgevir – selv på forsiden af Markedsføring bruges det ord, som for 30 år siden ville have fremkaldt en disciplinærsag i Det Berlingske Hus. Sproget udvikler sig. Allerede den 12. august1934 kunne ordet ”nazistrøv ” læses i Politiken side 11 spalte 2, og omkring 1860 brugte man udtrykket ”pjatrøv”. Man skal have en ren røv at tude i, lade være med at gå på røven, rend mig i røven, kys mig i røven. Røv selv videre.
Her kommer dagens bonusinfo: Ordbog over det Danske Sprog, der fylder 1½ reolmeter og koster 3-4.000 kr. antikvarisk, kan nu gafles på HYPERLINK “http://www.ordnet.dk” www.ordnet.dk. Forfærdeligt at skulle erkende det, men det er lettere at klikke ind på den adresse frem for at lette røven og gå over til reolen og finde det rigtige bind og foretage et opslag og have besvær med at få bogen til at ligge åben på det rigtige opslagsord. Jeg vil stadig gøre det, fordi det føles anderledes og bedre og mere oprindeli gt. Alligevel bliver ordnet.dk en farlig konkurrent, ganske gratis får man viden om ordenes anvendelse og oprindelse. Måske skulle man tage mod til sig og sælge ODS, mens man stadig kan få penge for den. Men det vil føles som kulturforrædderi.
Som tekstforfatter skal man i særlig grad veje sine gloser på guldvægt, og et opslag i ODS kan virke forfriskende og afklare valget af netop dét ord og føre videre til et kig i synonymordbogen, så sproget stedse kan varieres og opfriskes. Her kunne der gøres en indsats for vort modersmål, der siges at være truet. Tænk, hvis Det Danske Sprog- og Litteraturselskab havde midler til dette tv-spot:

NU KAN DU FINDE ALLE DANSKE ORD
PÅ NETTET UDEN AT DET KOSTER
RØVEN UD AF BUKSERNE.

Om ”røv” skriver ODS: ” egl. om endetarmsaabningen (Anus); nu især om hele den legemsdel hos dyr ell. (især) mennesker, hvori denne findes; bagdel; rumpe; ogs. om buksebag (jf. Riderøv). Ordet er i rigsspr. meget uhøvisk (af diskretionshensyn ofte skrevet R . .), i dial. derimod et alm. brugt o rd, der i reglen ikke virker anstødeligt ell. usømmeligt.”
Og røven kom på komedie for nylig, da inspektøren på Hjerting Skole var blevet irriteret over elevernes slaskerøvsbenklæder og tog skridt til at forbyde dette modelune blandt drenge. De vil ikke stå tilbage for de piger, der er iført et par kakifarvede armybukser med ordene Punk Royal i hvidt og med gotisk skrift tværs over røvballerne. Hvis det da stadig er moderne.
Polemikken nåede de centrale elektroniske og trykte medier og gav slaskebuksefabrikanten anledning til at bakke kunderne op i en annonce i Urban. Elevrådsformanden trådte i karakter og belærte inspektøren om, at unge følger moden, og efterfølgende kunne man i læserbrevsspalterne finde forslag om indførelse af skoleuniform, hvilket en gang for alle ville sætte en stopper for usømmelig og distraherende synsindtryk, herunder yndige ungpigenavler med indpiercede hønseringe. Gad vidst hvor mange tilfælde af maveforkølelse stumpede t-shirts har forårsaget. Her er da et virkefelt for velmenend e moralister, men tiden er måske forpasset, hvis moden i mellemtiden er skiftet. Måske skulle man nedsætte et udvalg til undersøgelse af fordele og ulemper ved skoleuniformer med påfølgende designkonkurrence og udstillinger på skolerne og involvering af skolebestyrelser, lærere, forældre og elever. Mørkeblåt er altid pænt, og nederdele og benklæder kan sys for en slik i Vietnam.

ENSARTETHED GIVER FRIHED
DIN PERSONLIGHED SIDDER UNDER TØJET
UNIFORMEN GØR OS FORSKELLIGE – OG LIGE
NEJ TIL MODERÆS – JA TIL SKOLETØJ

Det er blot nogle af de slogans, der kan anvendes. Ordet uniformer bør undgås i debatten, skoletøj er mere tillidsvækkende. Naturligvis bliver der en farlig ballade med tøjbranchen, men eleverne vil jo skifte, når de kommer hjem. Lighed, demokrati, integration og kammeratskab er positive udtryk. Vi vælger 20 unge ambassadører (husk et par mørklødede), som kan optræde i tv og på møder i et udkast til fremtidens vidensbeklædning. Tøjet skal selvfølgelig være af økologisk uld og bomuld.
”Luk røven”, vil det lyde fra ungdommens rækker. Engang havde det været let at hidse en konservativ øgle op at kræve uniformer, men hattedamerne er uddøende. Måske er det noget for Helge Adam Møller, der altid bliver forbigået ved regeringsomdannelser, skønt han for længst burde have været belønnet med forsvarsministerposten. I partiet Venstre kan man muligvis finde en talsmand for uniformsideologien, som under hånden lover leverancen væk til en grosserer, der lover at støtte partikassen og købe markedsfremmende ydelser af et bestemt bureau. Ja, det var en rent teoretisk tanke.