Rom-brandet Zacapa har åbnet en pop-up bar midt i København.
De næste tre uger vil det tidligere Miljøministerium på Højbro Plads således være omdannet til en rombar – Zapaca Room – med gratis smagsprøver og en række arrangementer.
Zacapa er en såkaldt mørk rom, som stammer fra Guatemala – og rommen regnes ifølge World Luxury Association blandt verdens 10 bedste luksus-spiritusser. Imidlertid er kendskabet relativt lille her i Danmark, men hvor kategorien for luksusrom, ifølge Nielsen, er steget med 10 pct. de sidste 12 måneder.
Det er bl.a. baggrunden for, at spiritusproducenten Diageo nu åbner Zacapa Room i København. Et koncept, som tidligere er blevet afprøvet i både Madrid og Milano. Og nu er turen altså kommet til København.
– Zacapa er en internationalt anerkendt rom – men det er først for nylig, at vi for alvor er begyndt at introducere den her i Danmark. Med Zacapa Room håber vi, at nå ud til kvalitetsbevidste danskere, som sætter pris på at nyde en mere eksklusiv type rom, siger Bo Lundberg, adm. direktør for Diageo i Norden.
Støtter de lokale
Han nævner ydermere, at der i tilknytning til Zacapa er den pudsige historie, at alt fra rommen til de flettede palmebånd, som sidder på Zacapas flasker, alt sammen er produceret i Guatemala.
Så produktionen er med til at sikre arbejdspladser i Guatemala.
– Zacapa er mere end blot luksusrom. Med tiltag, som er med at sikre arbejdspladser og iværksættertilbud, vil Diageo gerne medvirke til at forbedre levestandarden for Guatemalas fattige kvinder, ligesom vi gerne vi medvirke at stimulere lokalt iværksætteri – og dermed medvirke til at skabe flere arbejdspladser, fortæller Bo Lundberg.
De næste tre uger vil Zacapa Room være åben for offentligheden, hvor baren vil være vært for en eftermiddags- og en aftenudgave.
Du kan se et indslag fra åbningen af Zacapa Room nedenunder artiklen.