Hummel og Roskilde Festival er to danske brands, som på hver sin måde er kendt for at sprede god karma – og som på en meget god dag kan betegnes som danske nationalklenodier.
De to brands har gennem en årrække arbejdet tæt sammen, og sidste år besluttede man sig for at tage skridtet fuldt ud og gå sammen om konceptet ”Orange Karma”, som er en sammensmeltning af de to brands DNA.
Det hele startede oprindeligt med, at Roskilde Festivalens adm. direktør Henrik Rasmussen og Hummel-ejer Christian Stadil lærte hinanden at kende gennem et Dansk Røde Kors-projekt.
Henover tid finder man ud af, at de to brands matcher hinanden godt og har nogenlunde samme humanitære sigte.
Det er formentlig de færreste der ved, at formålsparagraffen for festivalen er humanitær, og overskud går til godgørende formål. Siden 1971 har festivalen således doneret mere end 180 mio. kroner til humanitære formål.
God Karma
I første omgang blev Hummel integreret i festivalen, hvor et af initiativerne har været den tilbagevendende begivenhed, fodboldturneringenen ”Sensational Football”, som udmærker sig ved at forbeholdt piger og støtter et humanitært formål.
Hummels marketingdirektør, Henning Nielsen fortæller, at ved at lade sport og musik spille sammen, får såvel Hummel og Roskilde-brandet en ekstra dimension.
– Med ”Orange Karma” har vi fået en platform, som både omslutter festivalens ”Orange Feeling” og vores egen ”Company Karma”. Dertil kan vi udnytte det som et greb i vores Internationale story telling, forklarer Henning Nielsen og understreger, at ”Orange Karma” er meget mere end et humanitært projekt.
– Vi håber selvfølgelig på, at vi med ”Orange Karma” kan give kunderne en endnu bedre ”reason why – to buy”. Derfor har det også været vigtigt, at vi har kunnet aktivere platformen i samarbejdet med vores forhandlere, både som en del af butikkernes udsmykning og ved samtidig at kunne tilbyde særlig ”Roskilde-produktlinje”, fremhæver marketingdirektøren.
Samarbejdet er år efter år udbygget og kunsten er ifølge Henning Nielsen at kunne balancere mellem kort- og langsigtede marketinginvesteringer. For i sidste ende handler det om at sælge en masse sko og hvad Hummel ellers har på hylderne.
Hvordan det er gået ”Orange Karma” i butikkerne og hvordan fremtiden ser ud, vil Henning Nielsen afsløre på et gåhjemmøde, hvor Hummel og Huset Markedsføring er vært torsdag d. 20. november kl. 16.00
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.