Skal man fange de unges opmærksomhed i dag, er det nødvendigt at være opfindsom. Og mon ikke de nye roterende reklamesøjler der p.t. er opstillet på 45 uddannelsesinstitutioner (handelsskoler, gymnasier, tekniske- og erhvervsskoler)
rundt om i landet, kan virke “dragende”. Produktnavnet er RotoSign, og idéen stammer fra Tyskland, hvor de har eksisteret i en række år.


De roterende standere, der blandt andet står i skolernes kantiner, er 2,06 meter høje og 80 cm. brede. Ifølge en analyse udarbejdet af den danske udbyder TurnStyle Advertising i Fredericia, ser det ud til at målgruppen – unge i alderen 16-22 år – har set reklamerne. 92 procent kunne hjulpet huske den bedste plakat, ligesom de mener, at RotoSign er fuld på højde med andre mediegrupper.


TumStyle har også oprettet en afdeling i Tyskland, hvor de i samarbejde med et tysk bureau har reklameplads på 70 videregående uddannelsessteder som universiteter, handels- og ingeniørskoler. cnb