Det er især Roy Langers store internationale og forskningsmæssige erfaring, der får Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) til at ansætte ham som ny kapacitet. Et af de primære fokus-områder for Roy Langer bliver at stimulere forskningsområdet inden for erhvervskommunikation.
– Vi har været heldige at kunne tiltrække en supergod mand på et meget vigtigt område. Han er en ombejlet herre, og vi var ikke de eneste, der var ude efter ham, forklarer dekanen Børge Obel.
– Vi har fået en seniorforsker inden for et område, som generelt ikke har mange professorer, da virksomhedskommunikation stadig er relativt nyt, men samtidig er området meget efterspurgt af både virksomheder og studerende. Derfor er det ekstra dejligt, at vi har kunnet finde en professor, der passer så godt ind i instituttets faglige profil fortæller ISEKs institutleder Helle Vrønning Dam.
Hun pointerer også, at det er Roy Langers brede viden inden for corporate communication og markedskommunikation, der har fået Handelshøjskolen til at headhunte deres nye profil, der i øvrigt stadig bærer titlen professor.
cwl