Den københavnske multiarena har fundet en hovedsponsor, og det blev bryggeriet Royal Unibrew.
Derfor døbes det københavnske alternativ til lignende multiarenaer i bl.a. Herning, Hamburg og Stockholm Royal Arena.
Aftalen er i følge en pressemeddelelse Royal Unibrews mest omfattende inden for sport og underholdning, og den er angiveligt blandt de fem største af sin art i Norden.
– For Royal Unibrew er denne aftale interessant, fordi vi med navnet får en meget stor synlighed i forbindelse med Københavns og hele Danmarks nye arena. Det er i sig selv utroligt attraktivt og set fra et markedsføringsperspektiv noget, vi er meget stolte af at have opnået, siger Carsten Nørland, direktør i Royal Unibrew, i en pressemeddelelse.
Royal Unibrew har de seneste mange år bygget brandet op omkring musikevents qua konceptet ”Tak Rock”, hvilket også har tilknytning til sportsuniverset med Faxe Kondi, så sponsoratet virker velovervejet.
Bryggeriet får ikke kun æren af at lægge navn til multiarenaen. Aftalen indebær også indretning af barer, udskænkningssteder og lounges til de 15.000 gæster, som det nye byggeri kommer til at rumme.
Desuden skal der – naturligvis – serveres drikkevarer fra Royal Unibrev på den københavnske multiarenas udskænkningssteder.