Hvis du hører til dem, der mener, at medierne går i selvsving over dagens royale bryllup i London så vær glad for, at du befinder dig på det europæiske fastland.
På de britiske øer er det nemlig ikke kun medierne, som dyrker det unge par. Annoncører og reklamebranchen er i lige så høj grad hoppet med på bryllupsvognen, og du kan ikke åbne en avis, tænde for radio/tv, eller gå uden for en dør uden at blive bombarderet med reklamebudskaber, der på den ene eller anden måde udnytter folkets bryllupsbegejstring til at sælge flere varer.
En af de mere spektakulære bryllupsinspirerede kampagner er udtænkt af det skotske mikrobryggeri BrewDog, der op til brylluppet har lanceret en ”
Royal Virility Beer”.
BrewDogs mini-kampagne emmer af ironi, hvilket (måske?) ikke kan siges om flertallet af bryllupskampagnerne. Et eksempel er en tv-reklame for den digitale tv-tjeneste Freeview, hvor tre hunde – vel at mærke af den engelske dronnings yndlingsrace Pembroke Welsh Corgis – pisker gennem det engelske landskabs mange farer for at nå frem til bekendte, der har betalt for adgang til digitale live tv-billeder fra det royale bryllup. (Se filmen i bunden af artiklen)
Et andet eksempel er erhvervskæmpen Procter & Gamble, der bl.a. producerer barbergrej under mærket Gillette, vaskemiddel under Ariel-navnet, Pampers-bleer og batterier under Duracell-brandet, som er på banen med et bryllupsopvaskemiddel med navnet ”Fairy Tale”. Franskejede Alcatal har sendt en
mobiltelefon på gaden med det britiske banner, Union Jack, på forsiden og Williams og Kates initialer på bagsiden, og sådan kan man blive ved i timevis.
Den mest bemærkelsesværdige kampagne hidtil har været T-Mobiles ”falske” bryllupsvideo, eller spoof/parodi, som vi viste som fredagsfilm her på siden, da den blev lanceret for små to uger siden. Siden har over 14 millioner mennesker set videoen på YouTube.
Du kan se den omtalte reklamefilm for digitalt-tv ved hjælp af bryllupsbegejstring her:
/embed>/embed>/embed>/embed>
Og se (eller gense) T-mobiles bryllupsvideo her.
/embed>/embed>/embed>/embed>