Kuvøseselskaber er nok den mest dækkende oversættelse af hvad en incubator laver. Betegnelsen dækker over en ny art i rådgivningsbranchen, der er dukket op i takt med de mange dot.com-virksomheder. Incubatorer fungerer som rugekasse for de kreative internetnørder, der har den geniale ide, men som ikke kan kende forskel på en revisor og en advokat. For en del af virksomheden stiller incubatorerne kontorfaciliteter, rådgivning og manpower til rådighed. I internetbranchen bliver de nye rådgivere hilst velkomne og ses som udtryk for, at der er begyndt at ske noget. Men bag begejstringen lurer en vis usikkerhed over, hvilken rolle incubatorerne kommer til at spille, og om nogle af dem lugter hurtigt guld.
– Det er positivt, at der kommer fokus på markedet. Men det som incubatorerne kommer med er begrænsede kapitalmængder. Deres tilstedeværelse er slet ikke afgørende for, om der kommer succes. Det er deres netværk simpelthen ikke vidt nok til, siger Nikolaj Nyholm, der er medskaber af dot.com-virksomheden Speednames.com, som arbejder med at skabe digitale identiteter på nettet.
VIRKSOMHEDEN ER UDVIKLET UDEN BRUG AF INCUBATORER
Nikolaj Nyholm er sikker på, at der er mange incubatorer, som har noget at tilbyde de nye virksomheder, men i sidste instans er det stadigvæk folk selv, der skal etablere kompetencer som eksempelvis administration og ledelse. Derfor synes han, at det er en stor fejl, hvis virksomheden tror, at et andet selskab kan køre det hele.
– På sigt bliver de afhængige af en incubator, men hvad sker der så, hvis incubatoren mister interessen og troen på ideen. Det er altid hårdt at etablere et selskab. Det skal det være. Når man skal lave noget selv, skal der være ild, rigtigt meget ild. Men når det kommer til stykket gælder det om at komme i gang. At bevise over for sig selv og omverdenen, at det man vil dur, siger Nikolai Nyholm, der tvivler på, om der vil komme større succeser på grund af incubatorerne.
– Det er en falsk støtte, som på sigt mest af alt går ud over de nye selskaberne. Der er for mange ideer på det danske marked, som ikke er særligt unikke og som på den måde får et falsk støtteprojekt, siger Nikolai Nyholm, der synes, at det er bedre for de nye virksomheder at søge venturekapital eller selv forsøge at rejse kapital.

IKKE EN BANKMAND
Morten Lund fra webbureauet Neo Ideo har for nyligt lavet incubator Prey4.com, som er en af de nyeste incubatorer i internetbranchen. Han mener det er vigtigt, at man som incubator ikke kun må fokusere på pengene.
– En incubator skal ikke være en bankman, der kigger på bundlinien, men fokusere på ideen. Alt for mange løber panden mod muren hos konsulentbagmænd, siger han.
Har man “den gode ide“ kan det være et problem, at man har brug for en incubator, hvis man vil videre. Men er ideen god nok, mener Morten Lund, at en incubator kan være en løsning, så man kan koncentrere sig om at udvikle den og ikke om at snakke med medier, salgsorganisation og advokater. Det kan man lade incubatorerne om. Han understreger, at det er vigtigt, at incubatorerne også har store økonomiske muskler, hvis succesen kommer og kapitalen er nødvendig, og det har Prey4.com efter danske forhold. Derimod er han sikker på, at der er mange ideer, som ikke har brug for incubatorer.
– Hvis ideen fx kommer fra marketingchefen i Brugsen, er det ikke sikkert, at han ved hvordan man behandler medierne, men han er sikkert udmærket klar over, hvordan en virksomhed skal etableres.

USLEBEN DIAMANT
En anden ny incubator, som i fremtiden vil forsøge at tiltrække folk med kreative ideer, er FramfabNetworkers eller FramfabInovation, som incubatordelen vil hedde.
– En god ide er som en usleben diamant. Efter at den er blevet slebet viser det sig, hvor smuk den er, siger Tim Frank Andersen, vicepræsident for international salg og markedsføring hos Framfab.
Han er sikker på, at gode ideer sagtens kan etableres uden incubatorer.
– Men som ny virksomhed bruger man meget tid på opgaver, der ikke har med ens ide at gøre.
FramfabInovation vil i deres jagt efter den gode ide fokusere mere på inovationen end på pengene. Nye virksomheder kan man give praktisk erfaring med det at arbejde med internettet og hjælp i en kortere eller længere periode.
– Det afgørende er idekrafen. Den unikke ide, som måske er halvt færdig ide, men som med vores hjælp kan blive helstøbt, siger han.
Han nævner det svenske firma Bredbandsbolaget, der begyndte som en ide hos Framfab i Sverige. Ideen var at tilkoble svenske husstande til et 10 megabit bredbåndsnet, der både kunne modtage og sende data. I dag er Bredbandsbolaget en selvstændig virksomhed med 60 medarbejdere.
Tim Frank Andersen udelukker ikke, at der kan være nogle i branchen som ser en hurtig fortjeneste i at være incubator.
Derfor har man hos FramfabInovasion lavet en såkaldt engagement-periode, hvor kunde og bureau kan se hinanden an inden, man forpligter sig helt.
– Det er umuligt at vide om et forhold holder, siger Tim Frank, der godt kan fornemme, at der er mange som vælter ind på markedet, fordi de lugter guld. Derfor er der også nogle som vil forsvinde.
– Tiden vil vise, hvem der har noget reelt at tilbyde. Men der findes også mange dårlige ideer, og det er bestemt ikke alle dot.com-virksomheder, der får succes, siger han.




Box

INCUBATORER
Kuvøseselskab er den danske oversættelse af det amerikanske udtryk incubators. Selvom incubatorerne kan have forskellige former er det fælles for dem, at de arbejder på at hjælpe nye virksomheder med at komme i gang. Det kan ske ved at skyde penge i etableringen af selskabet og/eller hjælpe med et sted at være. Det vigtigste for mange incubatorer er at de hjælper med viden om, hvordan man etablerer en virksomhed og hvordan man udvikler den så den bliver attraktiv for investorer.