DSB S-tog meldte sidste efterår ud, at det ønskede at sælge reklameplads på ydersiden af S-togene. Formålet er at tilbyde en fremtrædende reklameplads til annoncørerne samtidig med, at S-tog får flere penge i kassen.
Annoncerne sættes på som folie af samme type som dem på busser og taxaer. Det har nemlig været en succes med den farvede folie, der siden september har prydet et enkelt S-togsæt i form af en egenreklame for DSB S-tog. Det drejer sig om en reklame for den nye køreplan. Samtidig skulle folien vise potentielle annoncører, hvordan reklamen på S-togene kan tage sig ud.
S-tog har fået foretaget en test af kundernes holdning til reklamen. Responsen har altså været så positiv, at den nu udvides til eksterne annoncører.
sd