En ny kampagne har gjort SOSU-uddannelserne til noget, unge taler om. ”En uddannelse i livskvalitet” hedder kampagnen.
Og det er et nybrud for skolerne, der uddanner de unge mennesker, som jo skal tage sig af danskerne i fremtiden.
Tidligere har SOSU-faget nemlig døjet med, at mange har opfattet det som noget for dem, der ikke kan blive andet.
– SOSU’erne er udfordret af, at de laver noget menneskeligt, og det er svært at få taletid for den slags, der ikke nemt kan passe ind i et regneark, siger Frederik Malling Juul, projektleder i Kommunikationsbureauet København, der står bag Danske SOSU-skolers nye kampagne.
I kampagnen bliver historien om SOSU-uddannelserne genfortalt, så fokus rettes mod dét, der reelt driver flertallet af de kommende SOSU’er: Ønsket om at gøre noget godt for andre.
– Og med afmeldingen ”En uddannelse i livskvalitet” har man ønsket at fokusere på det samlede output af SOSU’ernes arbejde, som består af lige dele godt hjerte og en professionel faglighed.
En minimal kost per view på 50 øre
Kampagnen består af outdoor og online. Flagskibet er en video, der med et glimt i øjet skal øge interessen for at blive SOSU-uddannet, og derfor er succes på sociale medier afgørende.
– Vi har fået en rigtig god reach for vores spend og en cost per 100 pct. view helt nede omkring 50 øre. Det betyder, at vi har ramt noget, der virker for målgruppen, siger Frederik Malling Juul.
Men ligesom i kampagnens fortælling, så er det det menneskelige aspekt, som er afgørende for succesen:
– Tallene er gode, men det vigtigste er den måde, som målgruppen interagerer med videoen på. Mange bliver i filmens ånd og efterlyser dem, der vil andre det godt: De deler opslaget med deres venner og spørger dem, direkte, om SOSU-uddannelsen er noget for dem.
– Engagementet og interaktionen er vigtig i den transition, der samtidig er sket, hvor De Danske SOSU-skoler er begyndt at kommunikere som en samlet enhed, i stedet for at skolerne gør hver deres, slutter Frederik Malling Juul.
Se filmen herunder.