I al hemmelighed har en række af Ruslands største olie- og gasselskaber, herunder giganten Gazprom, valgt at placere ordrer for et svimlende beløb hos en lille og hidtil ukendt teknologivirksomhed, Johnson Oil i Vojens i Sydjylland Ifølge virksomhedens adm. direktør Henrik Karlsgaard vil aftalerne med de russiske gas- og olieselskaber årligt generere en omsætning på langt over en mia. kr. hos det danske selskab, der samtidig har skudt gang i processen med at sende selskabet på børsen.
– Siden vi blev stiftet i 2005, har vi arbejdet målrettet på at udvikle vores teknologi og på at komme ind på det russiske marked. Nu har vi begge ting på plads, og baseret på den positive udvikling med de nye kontrakter har vi indgået aftale med den finansielle institution Schrøder Partners A/S om at gennemføre en børsnotering i København eller Stockholm, siger Henrik Karlsgaard. Johnsen Oil A/S har udviklet en række filtreringsteknologier, som blandt andet skal gøre det muligt på en billig måde at filtrere eksempelvis vand fra olie og diesel.
Business.dk