Ifølge Markedsførings oplysninger har Matas opsagt samarbejdet med Grey København og Grey Tactica, og iværksat en bureau-konkurrence med deltagelse af Nørgaard Mikkelsen, BBDO og Enterprise Brandhouse.
Marketingchef Anders Ussing ønsker dog ikke at kommentere rygterne, som han hverken vil be- eller afkræfte.
Ifølge Markedsførings oplysninger var Matas i første runde ude hos 7 bureauer – inclusive Grey København og Grey Tactica. Her blev der spurgt til pris og kapacitet til selskabets store katalog-produktion. På dette grundlag skal de tre bureauer så være udvalgt til anden runde. Der er således ikke umiddelbart noget, der tyder på, at opsigelsen af Grey hænger sammen med, at dette bureau er sat i forbindelse med konkurrencen om Magasin.
Udover de to Grey-bureauer udpeger Markedsførings kilder Mantra og ScanAd som deltagere i første runde. fin