Nørgård Mikkelsen er stadig bureau på hele Rynkeby. Men nu har Rynkeby også indgået en samarbejdsaftale med Co & Høgh.
– Co & Høgh er valgt som forretningspartner med en mere konceptuel indgang til, hvordan vi skal anvende og opbygge nye visioner og finde på nye forretningsområder. Vi havde behov for sparring i forbindelse med, hvad vi vil med vores Rynkeby Brand i fremtiden, siger marketingdirektør Henrik Blach fra Rynkeby og tilføjer:
– Vi har haft et godt bureausamarbejde med Nørgård Mikkelsen gennem flere år, og det er der ingen planer om at ændre på. pia