Noget tyder på, at der er ved at opstå sprækker i det politiske flertal, der hidtil har bakket op om den omdiskuterede reklameskat.

I hvert fald mener Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn (S), nu, at der igen skal kigges på, om den skal indføres.

Den nordjyske socialdemokrat er nemlig ikke tilfreds med, at den vil koste 120 job på det miljørigtige trykkeri Colorprint i Vadum i Nordjylland.

– Det handler om, at vi skal fælde nogle færre træer og tage større hensyn til miljøet. Men jeg kan godt forstå, at de her mennesker er kede af det her, og derfor skal vi også tage det alvorligt og se på, om det er den rigtige måde, vi gør det. Kan vi gøre det på en anden måde, og kan vi bevare disse arbejdspladser, sagde Rasmus Prehn i en debat på TV 2 Nord mandag aften i følge Politiko.

– Nu skal vi lytte til kritikken og forhandle frem og tilbage og finde ud af, hvordan vi kan gøre dette her på den klogest mulige måde, for vi har ingen interesser i at lukke danske arbejdspladser, fortsatte han.

Et vildskud?

Ifølge TV 2 Nord ser flere lokale nordjyske politikere reklameskatten som et vildskud, og de forstår ikke, hvorfor det miljørigtige trykkeri i Vadum og mange andre rammes. Reklameskatten – eller mere præcist ”Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer” – er i øjeblikket en del af finanslovsforhandlingerne.

Hos Grafisk Arbejdsgiverforening (GA), der bekæmper reklameskatten med næb og klør, modtages Rasmus Prehns udmelding med kyshånd.

– Jeg glæder mig over, at det lader til, at der nu er mulighed for endnu en drøftelse af, hvad denne afgift skal til for. Vi vil hellere end gerne gå forrest, når det gælder miljørigtighed, og det gør vi allerede. Så vi lægger gerne et yderligere miljøfokus i puljen, hvis regeringen og Enhedslisten så vil overveje at droppe denne tåbelige afgift, siger GA’s administrerende direktør Thomas Torp.

– Man kalder dette her for en miljøafgift, og så bruger man den til at lukke et af verdens mest miljøvenlige trykkerier. Det er helt håbløst. Man har en gammel aftale med Enhedslisten, som grundlæggende handler om at få nogle penge i statskassen, og så indfører man en afgift, som ender med at koste 5-600 arbejdspladser på landsplan. Det må vi altså kunne gøre bedre i fællesskab, slutter han.