Folketinget har vedtaget skatteminister Benny Engelbrechts (S) omstridte lovforslag om importmoms på dansksprogede magasiner trykt uden for EU.
Lovforslaget blev fremsat i kølvandet på en høringsfase, hvor den grafiske branche og magasinbranchen stod stejlt over for hinanden.
Blandt andre var den store svenske magasinudgiver Bonnier meget aktiv og købte en rapport hos analysehuset Copenhagen Economics, der viste, at en gennemførelse af lovforslaget ville koste danske arbejdspladeser.
Den danske grafiske branche, organiseret i Grafisk Arbejdsgiverforening (GA), har hævdet det stik modsatte.
– Jeg er simpelthen så utroligt tilfreds med dette resultat. Jeg kan ikke forklare, hvor meget dette her betyder for branchen. Lige nu er der adskillige tillidsmænd på de danske trykkerier, der jubler, lyder det Thomas Torp, adm. direktør i Grafisk Arbejdsgiverforening, i en kommentar til beslutningen på GA’s hjemmeside.