Diskussionen om hvem der bedst kan hjælpe annoncørerne fortsætter..
Bureaubranchen har gennem mange år været delt i to meget forskellige kulturer.
En branding kultur der tager udgangspunkt i de større ”traditionelle” reklamebureauer,
hvor især udviklingen af annoncer og TV reklamer har/ har været centrale kompetencer.
Den anden kultur er de ”klassiske” direct marketing-bureauer, som har haft sit afsæt i
direct mailen, og især har/har haft udviklingen af dialog/relationsmarkedsføring som sin centrale kompetence.
Hvis man skulle kende den amerikanske bureaumand John Roska, så har han meget underholdende beskrevet denne ”kulturkamp” som kampen mellem høns (brandingbureauerne), og ænder (direct marketing-bureauerne).
Udviklingen de seneste år viser, at der er visse udfordringer for begge kulturers ”kamp” om at tage patent som hovedrådgiver for deres kunder – annoncørerne.
For det første er der landet en masse nye fugle i både hønse og andegården. I særdeleshed webbureauer og mediabureauer fylder mere og mere i billedet og kan være svære at placere som enten deciderede høns eller ænder. Der er nok snarere tale om en blanding af duer eller høge og andre nye fugle, hvis man skal fastholde fugleanalogien.
Derudover udfordrer forbrugerne i større og større grad nogle af præmisserne for begge kulturer.
Den digitale udvikling gør det nemlig stadig nemmere for forbrugerne at vælge selv og hermed frasige sig den intrusion-model, der gælder for mange branding-bureauer – i og med at TV- mediet er centralt for megen brandbuilding-kommunikation. ”TV har mindre effekt og løsningen er en one-to-one dialog med kunderne i stedet ”, har man så kunnet høre en stolt and skræppe op om.
På den anden side har man lige så ofte hørt en lige så stolt høne sige, at ”brandbuilding og brand values er helt afgørende for et mærkes overlevelse” i en tid, hvor forbrugeren også i større og større grad selv bestemmer over indhold og kommunikation, og hvor det ofte er så som så med den reelle dialog.
Diskussionen kan fortsætte i det uendelige. ’Hver fugl synger med sit næb’ siger man jo….
Forskellen handler vel grundlæggende mest om kulturforskelle. Alle vil gerne det samme, men forudsætningerne er meget forskellige. Med den forskellige baggrund er det tydeligt, om man er vokset op i en andegård eller en hønsegård. Men som i de fleste kulturkampe handler det jo om at forstå den anden part. Det er en svær øvelse, som kan være ekstra svær afhængig af, hvor godt ens kulturelle ”arvegods” hænger fast.
Mit bud er, at dem med de bedste forudsætninger for at tilpasse sig denne foranderlige verden er de, som forståelsesmæssigt ikke er fastlåst i egen kultur – eller simpelthen ikke kommer fra disse to kulturer. Men at sætte sig ud over egen kultur er en meget svær øvelse.