Siden Niels Ehrenreich blev udpeget som Danmarks første forbrugerombudsmand i 1975, har posten været beklædt af en mand.
Men det bliver der lavet om på nu. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har valgt at overlade hvervet til den 50-årige jurist Christina Toftegaard Nielsen.
Hun afløser Henrik Øe, der til efteråret skal være dansk generaladvokat ved EU-Domstolen.
Christina Toftgaard Nielsen har arbejdet som advokat og har også haft sin i Justitsministeriet. Hun tiltræder formelt 1. marts og er udpeget for en 6-årig periode.
Forbrugerombudsmanden holder øje med, at markedsføringsloven og anden forbrugerrettet lovgivning overholdes.
/ritzau/