I sidste måned proklamerede British Humanist Association på siden af britiske busser
“There is probably no God”.
Ateisternes tiltag var en reaktion på en kristen outdoor-kampagne, der lovede en enkeltbillet til helvede for de ikke-troende.
Og nu kaster kristne grupper sig så ud i et gen-genmæle. Det skriver brandrepublic.com.
Trinitarian Bible Society har brugt knap 300.000 kroner på 50 London-bussider med ordlyden: ”The fool hath said in his heart there is no God”.
Gratis bibler til interesserede er ligeledes en del af kampagnen.
Organisationen Christian Party er knapt så alvorlige, og ”deres” bussider kommer med opfordringen: There definitely is a God. So join the Christian Party and enjoy your life.
Også den Russisk Ortodokse Kirke melder sig under fanerne med bussiden: There is a God, BELIEVE. Don’t worry and enjoy your life.
Den ateistiske bus-kampagne medførte i omegnen af 100 klager, men Advertising Standards Authority, som ellers ikke er karrig med indblanding, valgte ikke at foretage sig noget.
sm