Juryen er på plads og kategorierne er finpudsede. Så nu mangler vi kun, at mediabureauerne indstiller deres bedste kampagner.
Og det kan mediabureauerne gøre fra nu og frem til den 1. juni kl. 12.
Sidste år indsendte i alt 13 bureauer 92 kampagner i otte kategorier, hvilket var flere kampagner end i 2008.
De mange indsendelser viser både, at bureauerne, trods et hårdt år, havde skabt mange flotte resultater, og at der i det hele taget er stor opbakning omkring Rambukprisen.
Mediadagen/Årets Rambuk er mediebureauernes pris, der fremhæver, hædrer og sætter pris på dem, der sætter en høj standard for, hvordan medier anvendes i markedsstrategierne.
Rambukken gives til det bureau, som har været ansvarlige og drivende for arbejdet med den konkrete kampagne, som indstilles.
Det er desuden Rambukkens formål at inspirere og udfordre alle, der arbejder med mediestrategi og rådgivning.
Der tages løbende højde for hver kategoris relevans og aktualitet. Det er også sket i år, og derfor ser kategorierne således ud:

  • Mediestrategi-prisen
    Mest gennemarbejdede og velargumenterede mediestrategi for en virksomhed.
  • Kampagne-prisen
    Bedste eksekvering af en kampagne med hovedfokus på selve anvendelsen af medier/kanaler i forhold til kampagnens målsætninger.
  • Indsigts-prisen
    Denne pris gives for det mest indsigtsfulde arbejde med at afdække forbrugernes/kundernes/målgruppens motiver, vaner, behov, adfærd, værdier, valgkriterier etc.
  • Digital-prisen
    Denne pris gives til Danmarks bedste digitale kampagne.
  • Involveringsprisen
    Prisen gives til det bureau som bedst har formået at få aktiveret og engageret målgruppen i forbindelse med en konkret kampagne på en måde, som direkte eller indirekte positivt påvirker brandet.
  • Medieidé-prisen
    Bedste brug af et enkelt medie på tværs af alle mediaplatforme, det være sig traditionelle eller nyere kanaler.
  • Den taktiske pris
    Denne pris gives til den taktiske kampagne med størst direkte målbar effekt målt på salg eller andet forretningsresultat.

Blandt vinderne i ovenstående kategorier udvælger juryen en overordnet vinder, som modtager:

  • Årets Rambuk – Grand Prix
    For det mest sublime mediearbejde i 2010.

Juryen, der skal bedømme de indsendte arbejder, består i år af følgende personer:

  • Kim Jong Andersen, Creuna Danmark
  • Klaus Byrialsen Lohse, Danske Spil
  • Mikkel Berg, Pandora
  • Claus Freydberg Nyvold, Ekstra Bladet – JP/Politikens Hus
  • Pernille Simmelkiær Larsen, We Love People
  • Thomas Ladefoged, Huset Markedsføring
  • Jan Olsen, DRRB
  • Søren Als, Kvik
  • Henrik Busch, Jubii
  • Patrick Damsted, Soulfish
  • Christian Peytz, FDIM
  • Joachim Rubow, Danske Bank
  • Ingrid Bröcker, MediaAid
  • Morten Funch, Coca-Cola Nordic Services
  • Jørgen Blauert, Recommended

Læs mere på
mediadagen.dk