Den internationale John Caples Awards inviterer nu bureauer og marketingprofessionelle til at indsende deres mest kreative kampagner for at deltage i kapløbet om dette års Caples Awards.
Siden 1978 har prisuddelingen hyldet de mest kreative marketingløsninger i verden, og det er den eneste direct marketing prisuddeling, hvor deltagere kun bliver bedømt for kreativiteten i kampagnen, og ikke hvor effektivt den er.
Kriterierne for udvælgelsen blev udstukket af John Caples, der i mange kredse forsat betragtes som lidt af en legende inden for Dialogmarkedsføring.
Ifølge Caples Awards’ danske repræsentant rummer prisuddelingen gode muligheder for at få sine kampagner bedømt sammen med nogle af de bedste i verden.
– Der er utroligt meget fokus på effekten af direkte kommunikation, fordi så meget i dag er on-line aktiviteter. Hjertet i al god kommunikation er en god kreativ løsning. Caples Award er en fin lejlighed til at få bedømt sine kampagner samme med nogle af verdens bedste kreative kampagner, siger Kirsten Dinesen, direktør i Frontpage PR og Kommunikation og John Caples Awards’ danske repræsentant.
Konkurrencen bliver bedømt af 100 marketingprofessionelle fra hele verden, og hvert år deltager mellem 200 og 300 personer fra marketingbranchen med deres kampagner i eventen og prisuddelingen i New York.
Deadline for bidrag er den 26. september. Se mere
her.