Analyseselskabet Syncrowd sælger ugentlige observationsstudier fra 112.000 forbrugeres købs- og brugssituationer, som 24/7.
Omdrejningspunktet er en database, hvor forbrugere dagligt uploader billeder og video af forskellige forbrugssituationer. Forbrugeren tager bare et billede og uploader til databasen.
Hidtil har Syncrowd anvendt redskabet i deres arbejde med kunder som Arla Foods, Danish Crown, Lantmännen, Cocio og Kims. Med ThinkVisual-tjenesten, bliver databasen og indsigten gjort tilgængelig for brand owners, reklamebureauer, mediebureauer og emballagevirksomheder med direkte online adgang.
ThinkVisual-tjenesten kan på den facon dokumentere, hvordan forbrugerne reelt agerer, frem for, hvad de siger i spørgeskemaer eller fokusgruppeundersøgelser.
Eksempelvis kan forbrugerne blive bedt om at vise, hvordan de finder et brand i supermarkedet, hvad de spiser på vej til arbejde eller konkrete problemstillinger med en emballage. Via tjenesten kan brugerne tilgå denne indsigt og anvende den til at optimere produkt, emballage, promotion eller salgskanal.
– Vi søger altid efter nye perspektiver på, hvordan vores kunder tror forbrugerne køber og anvender deres produkter, og hvad der i virkeligheden er deres adfærd. I den forbindelse siger billeder ofte mere end 1.000 spørgeskemaer, lyder det fra Johan Thorsted, direktør for Syncrowd.
Han forklarer, at ThinkVisual kan anvendes til både store research-projekter og til at få dag-til-dag forbrugerindsigt, som virksomhederne kan anvende til at træffe vigtige hverdagsbeslutninger. Det er tiltænkt som et værktøj i det daglige arbejde, og ikke som et stort forkromet projektværktøj. Det skal kunne give relevant inspiration og guide virksomheder til at træffe beslutninger, som kræver her og nu indsigt, fastslår han.
Fra push til pull forbrugerindsigt
Med ThinkVisual bevæger forbrugerindsigt sig fra at være projekt-orienteret til at være en on-going proces.
Virksomhederne får adgang til et visuelt reality check, som gør op med den sædvanlige ”kvan og kval”-tankegang, der normalvis hersker i marketingafdelingerne og inden for produktudvikling.
Forbilledet er Japan, hvor identificering af reel forbrugeradfærd gennem billeddata har været fremme i en årrække og er blevet anvendt, med store succes, af virksomheder som Toyota, 7Eleven og Docomo til at optimere produkter, emballager og kampagner, så de matcher det liv, som forbrugeren rent faktisk lever, og ikke den ”påstået” adfærd, som alt for ofte er outputtet af de traditionelle kvantitative og kvalitative analysemetoder.
Gennem ThinkVisual er forbrugerindsigten ikke fastlåst til et bestemt land eller geografisk område. Indsigten kan ligeles aflæses på tværs af kulturer. Derfor fokuserer den unge vækstvirksomhed på at kunne levere aktuel forbrugerindsigt fra hele verden til brugernes skrivebord.
– Vores målsætning er, at brugere af servicen skal være i stand til, løbende at træffe strategiske beslutninger ud fra visuel forbrugerindsigt, slutter Johan Thorsted, som håber, at ThinkVisual åbner op for at arbejde med forbrugerindsigt på en ny måde, som også ud fra et økonomisk perspektiv, gør op med at skulle spendere i omegnen af en halv million kroner på analyser, som godt nok viser meget, men til tider skjuler det væsentligste.
Tjek ThinkVisual ud her.