Svenske Saab har som en af de få virksomheder lyttet til de kloge hoveder, der prædiker, at markedsføringen ikke må slækkes i krisetider.
For trods lukningstrusler og et stort fedt ”til salg”-skilt i panden, har bilproducenten netop kastet en ny stor kampagne ud over kloden. Det skriver resume.se.
Udover web, outdoor og print indeholder kampagnen selvfølgelig også reklamefilm – hele molevitten signeret af reklamebureauet Lowe Brindfors.
– Der har været meget snak om Saab det seneste år. Vi vil minde alle om, hvad brandet står for, og hvad der har gjort det så elsket og til et af Sveriges aller stærkeste varemærker gennem tiderne, siger Lowe Brindfors’ kreative direktør RickardVillard.
Filmen tager en tur til Saabs barndomshjem, Trollhättan, og introducerer samtidig den nye Saab 9-3X.

ac