En af USA’s bedst sælgende musikstjerner, rapperen Jay-Z, har netop udgivet selvbiografien Decoded.
For at gøre amerikanerne opmærksomme på, at det er en bog, de bør overveje at købe, har rapperen sammen med reklamebureauet Droga5 skudt en kampagne i gang, der blandt andet benytter sig af ret alternative annonceplatforme.
Således er sider fra bogen dukket op på usædvanlige steder, så som i foret på en Gucci-jakke, på burger-indpakningspapir, på bunden af en swimming pool m.m. Faktisk er alle bogens 320 sider at finde underlige steder i 13 forskellige amerikanske byer.
Siderne kunne findes via en skattejagt sat i gang i samarbejde med Microsofts søgemaskine Bing, hvor fans fik ledetråde til, hvor og hvordan de kunne komme videre. Desuden kunne de ivrige fans også vinde koncertbilletter etc..
Bing og Droga5 besluttede i løbet af kampagnen at give en person – en kvinde, der havde fundet alle siderne – et ”Jay-Z Lifetime Pass”. Det vil sige adgang for to til hvilken som helst Jay-Z-koncert, hvor som helst på kloden resten af hendes liv.
Læs mere om kampagnen
her.