Efter Elgiganten i årevis har brugt millioner af kroner på den fysiske tilbudsavis, har piben i 2021 fået en anden lyd.
Det oplyser Elgiganten og Carat, der er en del af bureaugruppen dentsu.
– Næsten halvdelen af alle danske husholdninger har et ”nej tak til reklamer”-skilt på postkassen. Når vi kombinerer det med, at over halvdelen af danskerne foretager research på de produkter, vi sælger, online, var der et solidt fundament for at tænke i alternative måder at nå danskerne på, siger Michael Laursen, der er Team Lead Digital Marketing hos Elgiganten, i en meddelelse.
Inden beslutningen om at droppe den fysiske tilbudsavis har man gennem såkaldt eco modelling (dentsus økonometriske måling af medieeffekter, red.) undersøgt, hvorfor danskerne i mindre grad anvender den fysiske tilbudsavis. Desuden blev potentialet af transformationen fra fysisk til digital tilbudsavis testet.