Navneskiftet markerer samtidig en markant udvidelse af målgruppen.
Fagforeningen hed tidligere Danske Aktive Handelsrejsende og siden Danske Sælgere. Det var den faglige forening for business-to-business-sælgere – plus lidt mere. Nu vil man også have marketingfolk og rådgivere med, oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Foreningen har p.t. ca. 28.000 medlemmer og stiler efter at nå 31.000 inden 2010. Det skal bl.a. ske gennem en markedsføringskampagne i de kommende måneder. Kampagnen for Business Danmark kommer til at slå på klassiske fagforeningsydelser som advokathjælp og a-kasse og på mere moderne fagforeningsprodukter som mentorordninger, benzinrabatter og forsikring.
asj