En folkeskole med kronisk hul i kassen og et evigt behov for tidssvarende undervisningsmaterialer giver private virksomheder og interesseorganisationer mulighed for bl.a. at bidrage med materialer til undervisningen af danske børn.
Det åbner for påvirkning af børnene. Og skolebestyrelserne, der har beslutningskompetencen, kan have svært ved at gennemskue sponsorernes skjulte dagsorden.
Forbrugerombudsmanden har skønnet, at der drives kraftig markedsføring overfor børn og unge og har derfor for første gang nogensinde udsendt en vejledning om børn, unge og markedsføring. Ifølge jurist Birgitte Wested hos Forbrugerstyrelsen – som er ansvarlig for udarbejdelsen af pjecen – har det været en generel tendens de senere år, at erhvervslivet fokuserer mere og mere på børn og unge i markedsføringen.
– Det er Forbrugerombudsmandens pligt at vejlede, og tidspunktet for en sådan vejledning er nu, hvor tendensen er så opadgående. Vi har løbende fået mange henvendelser omkring skolesponsering, som bare er et eksempel på tendensen. I vores nye vejledning opfordrer Hagen Jørgensen også skolerne til at tænke over problemet. Og anviser hvordan man kan drosle omfanget ned eller være opmærksom på tendensen. Vi håber, at skolerne tænker sig om og tager en fornuftig dialog med de erhvervsdrivende om et sponsorforløb, siger Birgitte Wested.
PENGE KAN FREMSKAFFES VIA SPONSORER
De skærpede regler kan blive svære at følge, idet Folketinget for nylig med bred opbakning vedtog et forlig om en tilføjelse til Folkeskoleloven, der i praksis sender skolerne tilbage i armene på sponsorerne. Ifølge forliget kan penge til rejser bl.a. fremskaffes via sponsorer, da kommunerne ikke er økonomisk ansvarlige for skolerejser.
En nærliggende fortolkning af tilføjelsen er, at politikerne opfordrer de offentlige skoler til at søge økonomiske midler hos private og erhvervslivet. De vil i mange tilfælde gerne hjælpe, men ikke helt uden en modydelse – og så kan Forbrugerombudsmanden naturligvis vælge at skride ind.
Der findes allerede eksempler på, at skoler selv kontakter virksomheder for at få sponseret en skolerejse. Ofte foreslår skolerne selv en modydelse, som kan være firmaets logo på en bus (hvis rejsen foregår via bus) eller at eleverne kan bære t-shirts med firmalogo og navn. Bare for at nævne et par af eksemplerne. Og en sådan situation er faktisk præcis, hvad Forbrugerombudsmanden advarer imod i den nye vejledning om børn, unge og markedsføring. Som alle virksomheder ikke nødvendigvis er opmærksomme på, når skolen ligefrem selv henvender sig.
I meget lang tid har man rent politisk haft en strid omkring praksis ved skolerejser. I 1997 påpegede Folketingets Ombudsmand nemlig, at den meget anvendte og helt almindelige praksis, hvor offentlige skoler opkræver penge fra forældrene til skolerejser, er en særdeles tvivlsom praksis i forhold til Grundloven. Fordi Grundloven sikrer gratis skolegang til alle danske børn. Derfor blev der i Folketinget – med bred opbakning – vedtaget et forlig om en ny tilføjelse til Folkeskoleloven, hvor kommunerne ikke gøres økonomisk ansvarlige for skolerejser. I den nye tilføjelse i Folkeskoleloven står der dog intet konkret om, hvordan midlerne så kan fremskaffes. Det er helt op til klassen selv.
POLITIKERNE HAR BESLUTTET: IT TIL SKOLERNE
Der har i efterhånden ganske lang tid kørt en debat på området omkring folkeskoler, gymnasier og IT. Ønsket har hele tiden været at ruste de unge til IT-fremtiden. Gennem øgede bloktilskud til kommunerne skulle der investeres i IT ude omkring på skolerne. Problemet med bloktilskuddene – der blev øget med 133 millioner kroner i år for at skabe økonomisk råderum for kommunerne til at udbygge IT området – er, at pengene ikke er øremærkede. Det betyder i praksis, at kommunerne kan anvende pengene til computere på skolerne eller mere toiletpapir på Rådhuset. Alt efter prioritering. Regeringens nye mål om at sikre, at der inden år 2003 kun er 5-10 elever pr. nyere computer (landsgennemsnit), har sandsynligvis en forbindelse til det stigende antal henvendelser private virksomheder og IT firmaer får fra skoler med behov for nye computere. Flere private virksomheder, som står overfor en større udskiftning af pcere, får henvendelser fra skoler der gerne vil have foræret de gamle computere.
Hos Apple i Danmark får man i hver fald to henvendelser om måneden fra skoler, der ønsker computere. Til gengæld er Apple – ifølge marketingchef Kim Bach – ikke specielt interesset i at sponsere computere til diverse skoler.
– Vi får mange henvendelser, og der er tydeligvis sket et skred fra, at skolerne tidligere var meget afvisende til at være blevet mere imødekommende overfor sponsorater. Vi har netop lavet et pilotprojekt sammen med Undervisningsministeriet, hvor både Apple og IBM sponserede computere til to gymnasier. I øjeblikket er Undervisningsministeriet ved at evaluere projektet. Vi vil meget gerne hjælpe skolerne til at integrere IT bedst muligt. Men vi sponserer ikke generelt. Apple er målt i penge verdens største IT leverandør til skoler. Vi lever af at sælge computere og er derfor ikke specielt interesserede i at forære dem væk, siger Kim Bach.
Hvis man læser en af Forskningsministeriets publikationer “Status for IT-politisk handlingsplan 1995“ fremgår det helt tydeligt, at det i den nye folkeskolelov er forudsat, at IT introduceres generelt i undervisningen fra første klassetrin. En afgørende nødvendighed for at leve op til regeringens ønske om, at børn og unge skal kunne beherske moderne informationsteknologi, er naturligvis, at skolerne har det fornødne IT-udstyr. Ifølge samme publikation fremgår det også, at tilvejebringelsen af udstyr er et kommunalt ansvar. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet lever mange skoler op til målet i dag. Men da det er på landsgennemsnit, man ønsker 4-5 elever pr. nyere computer, findes der stadig skoler med 40 elever pr. tidssvarende computer.
HVORFOR LAVER DANSK SHELL UNDERVISNINGSMATERIALER?
Dansk Shell A/S hører til en af de større producenter af undervisningsmaterialer – som primært består af grundbøger til de ældste klasser i folkeskolen – indenfor de tre emner olie, energi og miljø. Dansk Shell bruger store ressourcer på deres Undervisnings Service, der årligt udsender et katalog til skolebibliotekerne over hvilke materialer, der gratis kan bestilles og rekvireres. Der produceres temahæfter, projekthæfter, EDB-programmer og der kan lånes videofilm fra Dansk Shells store videoarkiv. Der er en enorm efterspørgsel fra skolerne på Dansk Shells materialer, og det stiller store krav til apparatet i baglandet for at kunne følge med ordrerne. Ifølge Niels Rasmussen, Dansk Shell, er det en hårfin balancegang at producere undervisningsmaterialer.
– Vi har overordnet den opfattelse hos os, at vi som virksomhed har en forpligtelse overfor samfundet. Vi stiller vores viden til rådighed og håber, at bl.a. projektmaterialet kan være med til at få en dialog igang blandt eleverne. Undervisningsmaterialet, som vi udgiver, handler ikke om os selv, for så ville ingen skoler være interesserede i at bruge det. Og det er ikke marketingkroner, vi bruger på det her. Vi vil gerne sende et signal om, at vi godt tør diskutere emnerne. Vi ved selvfølgelig meget om olie, gas og forurening. Og det formidler vi gerne videre, hvis det kan være med til at skabe en debat ude på skolerne, siger Niels Rasmussen.
Dansk Shells undervisningsmateriale er af meget høj kvalitet og flot illustreret. Navn og logo findes kun med ganske lille skrift på bagsiden af hæfterne. Indholdet er sagligt informerende og kunne være udgivet af en hvilken som helst med forstand på samme emner. Objektiviteten i materialet er en vigtig forudsætning for Dansk Shell – der derfor også udelukkende bruger eksterne forfattere til materialet – hvilket Niels Rasmussen mener er den vigtigste årsag til, at materialet er så populært.
PRODUCENTER AF TAMPONER OG HYGIEJNEBIND LAVER UNDERVISNINGSMATERIALE
Always & Tampax Undervisning – der har eksisteret siden 1992 – tilbyder en hel pakke af materialer indenfor pubertetsundervisning og henvender sig til drenge og piger i 6. klasse med opfølgningsmateriale til piger i 8. klasse. Materialet kan rekvireres gratis hos Always & Tampax Undervisning, som består af tre sygeplejersker, der alle – hvis skolerne ønsker det – tager ud og underviser og snakker med eleverne. Ifølge sygeplejerske Lillian Persson hos Always & Tampax Undervisning har sundhedsplejersker i mange år efterlyst godt materiale om puberteten.
– Der findes meget lidt materiale om puberteten, og der findes et klart behov for at de unge får undervisning i emnet. Det offentlige har ikke selv midlerne til det, og så er det en god kombination at bruge et firmas udviklingskroner. Det er helt frivilligt for skolerne, men materialet er meget efterspurgt. Vi er sygeplejersker og har en viden om de unge, som vi formidler videre. Det er umuligt at måle resultatet, og vi håber da, at en positiv og rar oplevelse får de unge til at købe vores produkter. Men formålet er at give det efterspurgte undervisningsmateriale, siger Lillian Persson.
PUBERTETSBREVKASSE På INTERNETTET
Om der ligefrem er konkurrence på området, er ikke helt til at vide. I hvert fald tilbyder SCA Hygiene Products A/S (nyt navn for Mølnlycke) også undervisningsmaterialer og har gjort det i 20 år. SCA tilbyder ikke færdige pakker, men producerer fem foldere, der kan rekvireres af skoler og sundhedsplejesker efter behov. På alle skoler har sundhedsplejesker OB og Libresse liggende til uheldige situationer for piger. Ifølge sygeplejerske og informationschef hos SCA, Ulla Rode, er alt materialet lavet i Danmark og udelukkende til danske børn. Materialet laver hun i øvrigt selv med ekspertbistand, for det betyder, at hun har indflydelse på resultatet. Modsat Always & Tampax Undervisning, der får lavet undervisningsmaterialet i England.
– Vi sender materialer ud til alle danske skoler, og naturligvis handler det også om imagepleje, men vi sidder med et godt produkt, som vi kan være bekendt at give til de unge kombineret med en stor viden på området. Men vi tilbyder til gengæld ikke undervisning ude på skolerne, for det synes vi virker for kommercielt. Det kræver et kendskab til børnene at komme ud og tale om et så følsomt emne som pubertet, siger Ulla Rode.
På bagsiden af de små foldere kan man finde en internetadresse til en brevkasse, hvor unge kan stille Ulla Rode alle tænkelige spørgsmål indenfor pubertet og seksualitet. Og der er et stort behov, for Ulla Rode modtager 150 mails om ugen fra piger i alderen 14-21 år. Spørgsmålene varierer, men handler typisk om spiseforstyrrelser og problemer med at fungere som kvinde. Hvordan man onanerer, menustruation og venindejalousi.
LO øNSKER KENDSKAB TIL ARBEJDSMARKEDSFORHOLD
Mange interesseorganisationer producerer undervisningsmateriale og hos LOs Skolekontaktudvalg oplever man en voldsomt stigende efterspørgsel fra folkeskolen, som udvalget først og fremmest producerer undervisningsmateriale til. Ofte i samarbejde med DA og DI. Det kræver ressoucer og alene LO materialerne koster 500-800.000 kroner om året i produktionsudgifter. Et af formålene for LO er at skabe et bredt og grundlæggende kendskab til arbejdsmarkedsforholdene. Man ønsker dels at gøre eleverne mere bevidste om arbejdsmarkedets muligheder og dels fortælle hvorfor fagbevægelsen findes i Danmark. Ligeledes lægges der stor vægt på at nedbryde fordomme og barrierer bl.a. med hensyn til uddannelse. Ifølge Jette Ammager Kristoffersen, konsulent på skolekontaktområdet hos LO, handler det også om ved at gøre eleverne mere bevidste og derfor mere handlingskompetente.
HVAD SIGER “UNGERNE“ SELV?
Markedsføring har talt med 1.A på Birkerød Gymnasium – der i øvrigt fører en politik om at afvise alle reklamer og sponsorater – for at høre, hvad de unge selv mener om skolesponsering. Og ikke overraskende var gruppen af elever langt mere bevidste om reklamer og sponsering, end de fleste voksne forventer. Der var meget bred enighed i klassen om, at sponseret undervisningsmateriale har en klar berettigelse, fordi mange virksomheder sidder inde med reelle informationer. Samtidig med, at de unge ønsker moderne og tidssvarende materialer i undervisningen, som det offentlige ikke altid kan levere.
– Vi kan sagtens selv sortere eventuelle reklameindslag fra i undervisningsmaterialer. Det betyder ikke noget, så længe det tydeligt fremgår, hvem der er afsender. Vi vil da hellere havde nutidigt undervisningsmateriale fra private virksomheder end oldgamle bøger fra det offentlige. F.eks de pjecer man får i folkeskolen om pubertet og seksualundervisning er da vældig gode, fordi unge så selv kan læse sig frem til noget uden at skulle spørge andre. Det er ikke alle, der har et tæt nok forhold til sine forældre og har lyst til at diskutere den slags med dem, siger Christoffer.
En anden elev i klassen husker pludselig en bog fra grundskolens fysikundervisning – udgivet af Dansk Shell – der var virkelig god. Fordi Shell naturligvis befinder sig i en branche, der har stort kendskab til forurening, olie og gas. Som objektivt blev formidlet videre til eleverne.
Det fremgik ret tydeligt, at de unge har et helt anderledes afslappet forhold generelt til reklamer end mange voksne. De kan afkode billederne lynhurtigt og sorterer uden referencerammer mellem gode og dårlige reklamer. Og de mener ikke selv, de bliver påvirket af gratis hygiejnebind på skolerne og sponseret undervisningsmateriale. Og de unge er meget bevidste om det omfang af reklamer, de møder i hverdagen. Og det lærer dem at sortere…
De unge mener altså, de kan skelne mellem objektiv information og rendyrket markedsføring. Og fordøje derefter. Alligevel fortsætter virksomhederne med at bruge penge på materialerne. Måske mener de alligevel, at materialerne kan have en lille effekt…..
Box