Når store aktører vælger at gå i ringen, viger de små. Og Vestas har længe frygtet, at rigtig store aktører vil sætte ressourcer bag deres indtog på vindmøllemarkedet. Nu sætter sydkoreanske Samsung trumf på deres USA-indtog ved at få en meget vigtig medspiller, nemlig danske LM Glasfiber, der er verdens største producent af vinger til vindmøller. LM Glasfiber har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Samsung om at levere minimum 1.800 vinger til helt nyudviklede vindmøller fra Samsung, der snart sendes på det amerikanske marked. Når et koreansk gigant som Samsung går ind på et marked, vil det betyde et voldsomt prispres på vindmøllerne. Dermed lægges der yderligere pres på Vestas, der har haft svært ved at fylde ordrebøgerne i 2009. Analytikere vurderer, at nu skal Vestas ”have endnu mere fokus på kvaliteten” af deres vindmøller.
Børsen side 8-9.